Frode Trudslev (1917–1985) var en nordjysk kunstmaler, hvis liv og praksis udsprang af modstand, fantasi og dyb forankring i naturen. Uddannet tømrer, men kastet ud af sit fag efter en voldsom ulykke i 1937, hvor han blev ramt af et tog og pådrog sig varige skader på sin venstre arm og skulder. Som 21-årig fik han tilkendt invalidepension og måtte skabe en ny identitet – uden for arbejdsmarkedets rammer.
Trudslev begyndte at male med oliefarver, ofte på lærred han selv opspændte, når materialer var til at opdrive. Han tilbød at male gårde for omegnens landmænd og lavede også portrættegninger. Hans motivverden omfattede gårde, portrætter, landskaber, blomster, stranden, heste, dyr, søer og havet – alt med et blik for både det lokale og det sanselige. Efter krigen tog han tegne- og malekurser og søgte løbende at dygtiggøre sig. Maleriet blev en måde at fastholde sin værdighed og selvstændighed på. Han tjente penge på eget arbejde – og gjorde det med stolthed.
Det var netop denne skabende vilje, han omsatte i sit største værk: Bakkelund Naturpark. Et haveanlæg skabt over årtier med trillebør, skovl og spade, og uden anden drivkraft end visionen. Men også her lå et kunstnerisk blik bag: i form, rytme, placering og detaljer. Trudslev arbejdede med jorden, som han arbejdede med lærredet – lag på lag, med farver og former og bevægelse.